Festina Advisor er nerven i et godt kundeforhold
Hurtigere beregninger af rådighedsbeløbet og et visuelt overblik for kunden gør Festina Advisor centralt, når bankrådgivere i Sparekassen Kronjylland skaber de gode kundeoplevelser.
De fleste af livets store beslutninger og begivenheder påvirker den private økonomi. Det gælder når man skal købe drømmehuset, en ny bil eller når man planlægger at få børn eller blive gift. Men når man drømmer, kan man også risikere at komme ud af trit med virkeligheden og den økonomiske situation bliver et nødvendigt onde, man skal forholde sig til.
I de situationer vil nogen kunder frygte et møde i banken, hvor bankrådgiveren skyder drømmene ned, fordi rådighedsbeløbet bliver for småt. Og skuffelsen er især stor, hvis ikke kunderne har en god forståelse for, hvorfor de har fået afslag.
Fordi kreditvurdering ofte bliver en black box for kunderne, arbejder Sparekassen Kronjylland med et rådgivningsværktøj, der skal skabe transparens og fundament for en god dialog mellem rådgiver og kunder.
”Vi vil give vores kunder en god forståelse for, hvordan deres økonomi påvirkes af livets store beslutninger. Festina Advisor er et fleksibelt program, der inkluderer alle facetter af kundernes privatøkonomi. Vi kan drøfte forskellige scenarier sammen med kunderne uden vi skal lave store beregninger, hver gang et komma rykker sig en smule. Samtidig er det et godt visuelt værktøj, så vi let kan forklare kunderne årsagerne for deres kreditvurdering,” siger Kasper Frydenholm, der er kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland.
En konkurrencefordel for bankerne
Jonas Sabel er en af de privatkunder, der har kørt sine finansielle nøgletal igennem advisor-modulet og modtaget rådgivning i forbindelse med et huskøb.
Sammen med sin bedre halvdel besluttede Jonas Sabel sig for at foretage et bankskifte til Sparekassen Kronjylland. De virkede meget kundefokuserede og ihærdige efter at hjælpe dem med at realisere deres drøm om et nyt hjem.
”Når man står foran en stor beslutning, der præger ens økonomi mange år frem, så er det vigtigt, at vi føler os hørt og at banken forstår ens situation, også det der ligger uden for tallene. Ved vores møde i Sparekassen Kronjylland følte vi netop det. Vi kunne drøfte flere muligheder og kunne nemt rykke rundt på poster og se hvilken effekt det havde på vores situation og lånemuligheder,” siger Jonas Sabel.
Mødet med Kasper Frydenholm og Sparekassen Kronjylland blev beviset på, at parret havde taget den rigtige beslutning om at skifte bank. For udover den gode kundekontakt, så gav mødet også et bedre indblik i deres privatøkonomi.
”Vi synes selv, at vi er ret grundige og inden vores møde i banken havde vi lagt mange budgetter derhjemme. Men det viste sig at
vi havde glemt to – tre poster i alle budgetterne og det spiller naturligvis en rolle i den samlede kreditvurdering. Normalt vil en bankrådgiver skrive en række tal ind i et excel-ark og holde det på sin side af bordet. Men ved mødet var det hele meget transparent og vi var meget produktive. Det var lidt en ’aha-oplevelse’ og der var en rød tråd i hele forløbet,” siger Jonas Sabel.
Bankens nerve for kreditvurderinger
Kasper Frydenholm sparer meget tid ved at bruge Advisor. De arbejdsgange og moduler man kører igennem på Advisor er
ifølge ham mere smidige end de var før. Det betyder også, at Kasper Frydenholm kan få en bedre relation til kunden og pleje det personlige kundeforhold.
”Advisor er nerven i vores samarbejde og dialog med vores kunder. Vi kan – sort på hvidt – se om kunderne overholder kreditreglerne samtidig med, at kunden i dialogen får en bedre fornemmelse for hvordan deres økonomi og privatliv kan hænge sammen. Det giver begge parter ro i maven,” siger Kasper Frydenholm.
I fremtiden ser han også muligheden for at kunderne kan udfylde posterne og foretage beregningerne hjemmefra inden et møde med banken.
”De får et indblik i kreditreglerne og hvad der gør udslaget for om de kan realisere deres drømme eller ej. Det betyder også, at de mere eller mindre kan godkende sig selv til at købe en ny bil eller et nyt hus,” siger Kasper Frydenholm.
Som kunde glæder Jonas Sabel sig også over udsigten til at kunne simulere sin økonomi i Advisor-modulet på egen hånd og kunne følge sin økonomi.
”I dag laver vi budgetter til hudløshed, når vi skal købe et nyt hus, en ny bil eller investere i andre store poster. Men med Advisor kan vi følge med i om vores budget er bæredygtigt og det er rart at føle, at vi ser de samme tal som banken. Det gør det også nemmere at få de røde tal til at blive grønne i sidste ende,” siger han.
Hovedkontor:
Birketoften 15, 3500
Værløse T: 70 70 75 15
M: info@festinafinance.com
festinafinance.com