Sponsoreret indhold fra

MyData: Flere hackerangreb og mere digital svindel end nogensinde

Antallet af hackerangreb imod almindelige danskere samt små- og mellemstore virksomheder er eskaleret voldsomt i de seneste år. En af hovedårsagerne er, at Danmark generelt som nation er i hackernes søgelys, da vi ikke er gode nok til at sikre os og har for meget tillid til hinanden online.

Nye tal fra revisions- og konsulenthuset PwC viser, at mere end hver anden danske virksomhed i 2019 blev udsat for angreb som phishing, malware eller ransomware.

Grunden til at det ofte er almindelige danskere og SMV-virksomheder, der bliver ofre for IT-relateret svindel, er, at de fleste danskere ikke er blevet godt nok oplyst omkring faldgruberne. De fleste antager, at en antivirus og et regnskab, der for eksempel er sikret på e-conomics servere er nok, men det er desværre ofte et helt andet sted, svindlerne angriber dine data.

»Der er i dag desværre rigtigt mange ”mørke” tal for, hvor hårdt Danmark er ramt af digitale svindlere fra ind- og udland. Det hænger blandt andet sammen med, at vi har en masse instanser, som for eksempel datatilsynet, der truer med bøder og repressalier, hvis noget går galt. Samtidig har vi enorm dårlig oplysning og rådgivning på området. Mange, vi taler med, holder det derfor for sig selv, når de er blevet ramt af for eksempel digital blackmail (Ransomware),« siger Daniel Kjersgaard, der er direktør i MyData.

Gratis hotline med rådgivning

MyData tilbyder i løbet af 2020 gratis akuthjælp i form af en hotline med rådgivning omkring hackerangreb og digital svindel. På hotlinen kan man både få rådgivning, hvis man har mistanke om svindel, hvis man er blevet udsat for et hackerangreb, eller hvis man har behov for rådgivning omkring sin virksomheds datasikkerhed.

»Vi starter i Nordjylland, hvor man i hele første kvartal af 2020 kan ringe ind og få hjælp eller blot blive klogere på, hvad det er, der gør os særligt udsat som danskere. Vi skal alle sammen have en forståelse for IT-kriminalitet, hvis vi skal højne fællesskabets sikkerhed,« siger Daniel Kjersgaard.

Hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt du er blevet ramt af en ondsindet kode eller har været udsat IT relateret svindel, så er telefonen åben i alle hverdage på 60 20 2000.

Få en sårbarhedsanalyse

En sårbarhedsanalyse går ud at på at kigge på udvalgte applikationer, systemer eller netværk for at identificere hvilke sårbarheder, der findes, og hvordan de kan fjernes.

»Hvis vi forsætter som vi gør i dag, så sender vi et signal til omverdenen om at mindre end halvdelen af det danske erhvervsliv og under en tredjedel af danske hjem har gjort noget seriøst for at sikre deres digitale aktiver. På den måde planter vi et stort digitalt bullseye på Danmark,« siger Daniel Kjersgaard.

Hvis du har en mistanke om en sårbarhed, men ikke ved præcis, hvor den findes, eller hvordan den skal stoppes, vil det være oplagt at foretage en sårbarhedsanalyse. Sikkerhedshuller kan enten findes ved en gennemgang af systemet eller gennem et reelt, kontrolleret, angrebsforsøg.

»Hvis man, for eksempel, er brolægger, landmand eller revisor i det danske erhvervsliv, så har man ikke brug for at skulle sætte en masse timer af til at skulle tage stilling til, hvor mange bit en kryptering bør være, eller om hvor vidt en firewall bør vare baseret på kunstig intelligens. Vi sørger for at bringe IT-sikkerheden ned i øjenhøjde for alle og samtidig sikre en solid sikkerhed og IT-support, der er med til at gøre det daglige digitale arbejde nemmere, ikke mere kompliceret,« siger han.

Føler sig bedre sikret med MyData:

Forbrugerportalen Mylooks.dk arbejder med tusindvis af danskeres medicinske data og endda nogle af de mere følsomme af slagsen, da virksomheden er Danmarks største portal for kosmetiske operationer, som f.eks. brystoperation, ansigtsløftning, mv. Netop denne type behandlinger er ofte en meget privat sag for kunden, og derfor er det vigtigt, at datasikkerheden er i top. Virksomheden har aldrig været ramt af et databrud, men de er klar over, at datatyve ligger parat hvis ikke man har paraderne oppe.

»Vi oplever fra tid til anden, at alarmerne går og at der har været et loginforsøg på vores back-end. Det er et virkelighedsbillede, vi bliver nødsaget til at vænne os til fremadrettet,« udtaler direktøren, Patrick Blasone.

I dag findes der ikke en eneste udbyder af medicinske services, der ikke har oplevet et angrebsforsøg. En statistik, der giver god mening, når man kigger på fakta.

Ifølge ritzau er data omkring en persons medicinske historik i dag mellem 10 til 20 gange dyrere på det sorte marked end for eksempel personens kreditkortoplysninger.

»Det er vigtigt for os, at vores brugere kan føle sig helt trygge og anonyme, når de eksempelvis benytter Mylooks.dk til at dele billeder eller erfaringer fra deres patientforløb med andre brugere,« siger Patrick Blasone.

Datasikkerhed i danske SMV’er:

  • Digital sikkerhed fylder mere hos danske SMV’er end tidligere. I 2018 øgede mere end hver tredje SMV deres investeringer i digital sikkerhed.
  • Knap hver fjerde SMV har ikke implementeret grundlæggende tekniske sikkerhedstiltag som for eksempel antivirus, firewall og backup.
  • Knap halvdelen af de mest digitaliserede SMV’er i Danmark har ikke et grundlæggende teknisk og organisatorisk sikkerhedsniveau.
  • 12 pct. af danske SMV’er, der benytter nye teknologier som Big Data, maskinlæring eller IoT, har ikke implementeret grundlæggende tekniske it-sikkerhedstiltag, og knap halvdelen af disse virksomheder har ikke sørget for et grundlæggende teknisk og organisatorisk sikkerhedsniveau.

Kilde: Erhvervsstyrelsen, Digital Sikkerhed i Danske SMV’er, november 2019

Større fokus på datasikkerhed:

PWC har spurgt 325 virksomhedsledere, it-chefer og specialister fra danske virksomheder om deres syn på positive udviklinger samt udfordringer for cyberkriminalitet i Danmark.

  • 51pct. angiver, at de har været udsat for én eller flere sikkerhedshændelser inden for det seneste regnskabsår.
  • Kun 48 pct. svarer, at virksomheden har sat tid og penge af til at få testet om deres IT systemer er modstandsdygtige imod et databrud og hackere.

Kilde: PWC, Cybercrime Survey 2019