Ansvarligt indkøb sikrer bæredygtige firmagaver
Danske b conzept leverer firmagaver, reklameartikler og firmatøj til danske virksomheder og har selv et stort fokus på ansvarligt indkøb – blandt andet ved at bruge BSCI-godkendte leverandører, der har styr på miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø, etik samt gældende love og standarder.
En BSCI- eller Sedex-rapport belyser blandt andet: miljøbeskyttelse, etisk forretningsmæssig adfærd, arbejdstid, arbejdsmiljø og sikkerhed samt overholdelse af gældende love og standarder.
»Vi går rigtig meget op i, at vi leverer produkter med de rigtige certifikater, og det skyldes, at virksomhedens store kunder – der blandt andet tæller Siemens og Grundfos – stiller rigtig store krav til, at diverse certifikater er i orden,« siger Jan Facius, der er administrerende direktør i b conzept.
Virksomheden har endda engageret en ekstern rådgivningsvirksomhed for at være fuldkommen sikre på, at produkterne lever op til kravene.
»Det er vigtigt for os, at vi har et partnerskab med aktører, der har fuldstændig indsigt i lovgivningen, for nogle gange kan der opstå tvivlsspørgsmål,« siger Jan Facius.
Større interesse for bæredygtige produkter
Blandt b conzepts kunder er der i de senere år kommet langt større fokus på, at alle certifikater er i orden.
»Vi oplever faktisk at kunder vælger os meget specifikt, fordi vi har styr på certifikaterne, yder den bedre rådgivning og har styr på vores bagudrettede setup,« siger han.
I år leverer b conzept omkring 85.000 julegaver, og virksomheden har en målsætning om, at samtlige julegaver bliver leveret i bæredygtig emballage, der kan genanvendes, når gaven er pakket ud.
»Vi er meget opmærksomme på at arbejde med koncepterne omkring bæredygtighed. Hvis du går ned på produktniveau, så findes der ikke ret mange produkter i verden, som kan leve op til at være et 100 procent genanvendeligt produkt,« siger Jan Facius.
Virksomheden er derfor begyndt at stille mange flere krav og ikke mindst spørgsmål til kunderne. De højere krav til produkterne har også betydet, at b conzept har været nødsaget til at indsnævre antallet af leverandører.
»For 10 år siden, havde vi måske tre til fem producenter i østen inden for hver kategori – for eksempel tasker, kasketter eller paraplyer. I dag har vi faktisk kun en til to i hver kategori, fordi der simpelthen har været for mange, der ikke har styr på deres certifikater, procedurer og forhold,« siger han.
Her kommer begrebet Green-washing på banen. Det vil sige, at leverandøren skriver, at der er styr på det, men når b conzept modtager certifikaterne, lever de slet ikke op til kravene. Derfor har b conzept i dag et program til udvælgelse af internationale producenter.
»Vi vil hellere arbejde eksklusivt og intensivt med producenter, som vi ved har styr på disse forhold, så vi er blevet ekstremt selektive i forhold til vores valg af producenter,« siger han.
Det kan også føre til, at b conzept i nogle tilfælde har højere priser end konkurrenterne, fordi en BSCI- eller Sedex-rapport kan koste 20-30.000 kr. Men b conzept går ikke på kompromis.
»Desværre oplever vi, at mange af vores kollegaer i branchen slet ikke har samme krav til procedurer og certifikater eller simpelthen ikke har den rette indsigt. Det kan desværre skabe et forkert konkurrencebillede, men heldigvis gennemskuer vores kunder ofte dette,« siger Jan Facius.
Heldigvis oplever han, at virksomhedens storkunder – ligesom b conzept – har styr på disse aspekter, og at de har et ønske om at leve op til standarderne.
»Fordi det er et område, vi har specialiseret os i, oplever vi også, at vi er et naturligt valg for helt store virksomheder som Grundfos, Sanistaal, Siemens og andre,« siger Jan Facius, der oplever, at det ikke bare er prisen, der er et parameter længere, men hele setuppet bag.
Virksomheden er netop blevet udvalgt som den danske aktør i et stort internationalt branchenetværk med deltagere fra 57 lande – hvor især FN’s verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion er fast emne på agendaen.
»Gennem dette netværk følger vi udviklingen globalt og står dermed skarpere overfor disse markeds- og kundekrav, så vi kan fremstå som en ansvarlig leverandør overfor vores kunder.
Det holder vores virksomhed skarp, at der stilles krav, så vi ser det som en meget spændende udvikling. Desuden giver det plads til meget mere rådgivning end bare salg,« siger Jan Facius.