Sponsoreret indhold fra

Illustration: Rasmus Juul

Avanceret teknologi skal komplementere
 – ikke erstatte – vores arbejde

Fremtidens arbejdsplads bevæger sig fra automatiseret til augmenteret arbejde, hvor algoritmer understøtter og dermed forstærker de menneskelige egenskaber. Det stiller krav til ledere og specialister, som skal identificere de opgaver, der bedst lader sig automatisere, og hvor der er størst gevinst.

Af Jakob Rohde-Brøndum

Kunstig intelligens og avanceret robotteknologi er ikke en trussel mod den enkelte medarbejders job. Men tværtimod et supplement, som sammen med mennesker skaber merværdi for virksomheden. Det mener professor på Institut for Digitalisering på CBS, Tina Blegind Jensen, som peger på, at hele idéen med en automatisering er at frigøre medarbejderne til at løse andre opgaver.

”På kort sigt kan det selvfølgelig være et led i en spareøvelse, men automatisering bør på langt sigt ses som et strategisk værktøj, der kan skabe merværdi for virksomheden. Afgrænsede og rutineprægede opgaver kan automatiseres for at frigøre medarbejdere til at påtage sig de opgaver, der kræver problemløsning, kreativ tænkning, empati, situationsfornemmelse og sociale færdigheder. Det handler med andre ord om at give medarbejderne mere tid til de spændende og mere komplekse opgaver,” siger Tina Blegind Jensen, der underviser i digitaliseringens betydning for transformering af arbejde og forretningsudvikling på efteruddannelsen Master of Business Development.

FRA AUTOMATISERET TIL AUGMENTERET ARBEJDE

Coronakrisen har understreget vigtigheden af digitalisering, og ifølge Tina Blegind Jensen vil vi se et stigende antal arbejdspladser, hvor digital teknologi og mennesker supplerer hinanden for at levere et forbedret arbejdsresultat. Dermed bevæger vi os ifølge professoren fra automatiseret til augmenteret arbejde, hvor algoritmer understøtter og dermed forstærker de menneskelige egenskaber.

”Med augmenteret arbejde åbnes der op for nye forretningsmuligheder, hvor teknologien vil spille en transformerende rolle, men hvor det er ledere og de ansatte, som skal drive forretningsudviklingen,” påpeger Tina Blegind Jensen og understreger, at automatiseringen kræver omtanke, hvis den skal blive en succes.

”Mange ledere og specialister er tilbøjelige til at tænke operationelt, når det handler om ny teknologi, men i forbindelse med automatisering af opgaver står ledelsen over for en række strategiske valg. De skal identificere de opgaver, som bedst lader sig automatisere, og hvor der er størst gevinst og mulighed for synergi. Dertil kommer vigtigheden af at tænke i afhængigheder mellem opgaver og i muligheden for at skalere,” siger hun.

Det betyder, at man skal have overblik og tænke mere strategisk, så man kan identificere de opgaver, som kan løses mere effektivt og frigøre den menneskelige arbejdskraft.

”Lederne skal vide, hvad deres vision er og finde ud af, hvad de vil opnå, og hvilke løsninger de har brug for,” siger Tina Blegind Jensen.

De tekniske automatiseringsløsninger er allerede tilgængelige, og leverandører står til rådighed for at hjælpe virksomheder med at komme i gang. Men automatisering kræver også indsigt og uddannelse af både ledere og medarbejdere.

”Automatiseringstiltag kræver folk, som forstår sig på data, og som er fortrolige med algoritmer. Det kræver ansættelse af nye medarbejdere eller opkvalificering af den eksisterende arbejdskraft. Ledere skal derfor tænke i uddannelse for at få det bedste ud af samspillet mellem teknologi og mennesker,” siger Tina Blegind Jensen.

HUSK MEDARBEJDEREN

Hvis automatiseringen skal blive en succes, så er det ikke nok at identificere opgaver og løsninger. Det kræver også, at de ansvarlige har fokus på medarbejderne, da automatiseringen kan resultere i usikkerhed.

”Medarbejdere kan have mange spørgsmål i forbindelse med automatisering. Hvorfor er det overhovedet nødvendigt? Hvad forventes der af mig? Hvad vil der ske med mine nuværende kompetencer? Det er derfor vigtigt, at man ud over et stort strategisk overblik også har fokus på at skabe tryghed for den enkelte medarbejder,” understreger Tina Blegind Jensen og nævner sagsbehandling som et eksempel, hvor automatisering kan give mere arbejdsglæde for den enkelte medarbejder:

”I stedet for at medarbejderen skal bruge tid på sager med f.eks. faktuel talbehandling, som en teknologisk løsning lige så godt kunne lave, så kan sagsbehandleren med automatisering bruge tiden på mere spændende sager, som kræver refleksion og empati.

SPIL ENGAGEREDE BANKFOLK

En af deltagerne på Master of Business Development, som har arbejdet med digital udvikling og implementering af automatisering i flere virksomheder, er den 33-årige Peter Bing Simmons. Han er i dag Customer Engineer hos Google og har i de seneste år arbejdet med digital transformation hos Microsoft, Danske Bank og FLSmidth.

”Nøgleopgaven i Danske Bank var ifølge Peter Bing Simmons at implementere it-løsninger, som understøttede et mere agilt mindset, og løsningen blev et spil med elementer fra bankens it-strategi, som i løbet af nogle få uger blev udviklet af to studentermedhjælpere.

”Det blev en stor succes at lære it-strategien på en anden måde. Både ledere og medarbejdere var meget engagerede i spillet, som også havde et konkurrenceelement,” fortæller Peter Bing Simmons.

ROADSHOW BYGGEDE BRO MELLEM IT OG FORRETNING

I FLSmidth var udfordringerne ifølge Peter Bing Simmons, at der på daværende tidspunkt var et spænd mellem it- og forretningsdelen i den globale organisation, som resulterede i store rejseudgifter. Den digitale transformation skulle derfor bringe it og kerneforretningen tættere sammen, fortæller han:

”Den digitale transformation skulle implementeres i meget forskellige kulturer over hele verden, så vi besluttede at tage på et roadshow, hvor vi underviste medarbejderne i de digitale værktøjer.”

Roadshowet bestod både af ”meet and greet” i receptionen i de forskellige afdelinger og af kurser og besøg rundt i afdelingerne, hvor Peter Bing Simmons og hans kolleger også fik lejlighed til at lære deres kolleger bedre at kende.

”’Walk the floors’, hvor vi kom rundt i afdelingerne, har helt klart den største effekt. Det er selvfølgelig mere omstændigt, men vi kunne se, at adaptionen af de digitale værktøjer steg, og så udnævnte vi også nogle passionerede superbrugere, som var klar på at være først med det første og kunne lære fra sig ude i afdelingerne,” fortæller Peter Bing Simmons og tilføjer, at kommunikation og kulturforståelse er altafgørende, hvis den digitale transformation skal lykkes i store organisationer.

”Både kulturforståelse, kommunikation og ledelse skal prioriteres højt, når automatisering skal implementeres. Jeg kan i hvert fald konstatere, at der er en gigantisk forskel på medarbejdernes glæde og tilfredshed med digitale transformationer, når man har prioriteret at møde medarbejderne der, hvor de er, i modsætning til, hvis man ikke prioriterer inddragelsen af medarbejderne,” siger Peter Bing Simmons.

5 gode råd til automatisering fra Peter Bing Simmons
  1. Den rigtige teknologi – Modernisér, konsolidér og simplificér. Teknologi skal aflaste og ikke belaste. Start med at se på, hvad der kan optimeres eller standardiseres.
  2. Mennesker – Medarbejderne er en stor del af den digitale forandring. Sørg for at opkvalificere og inkludere dem i processen, så det ikke blot bliver et it-projekt.
  3. Kommunikation – Vær transparent og kommunikér ofte. Husk at tage eventuelle kulturforskelle i betragtning samt bruge forskellige kommunikationskanaler.
  4. Ledelse – Vær foregangsmand – “Walk the Talk” og sæt retningen.
  5. Ressourcer – Sørg for en sund balance mellem ressourcer allokeret til investering i teknologi og ressourcer allokeret til medarbejdernes adoption af teknologi, herunder uddannelse – både til ledere og medarbejdere.

COVID-19 er et organisatorisk eksperiment i sundhedsvæsenet

Kunsten ikke at gøre noget

Pandemien udfordrer den internationale skatteret

Se muligheder – skab forretning med en efteruddannelse på CBS.