Brændende udfordringer til nye brandingeniører

Der var en chokerende øjenåbner for hele verden, da beboelseshuset Grenfell Tower brændte i den vestlige del af London sidste sommer. Branden kostede mindst 71 mennesker livet, og dermed var den en af de værste dødsbrande i Storbritanniens historie. Beboelsestårnet var netop blevet renoveret for 75 mio. kroner, og det lignede ikke vores umiddelbare forestilling om en gammel, nedslidt brandfælde.

En af de væsentligste årsager til, at branden udviklede sig katastrofalt, var brugen af skumplast – såkaldt PIR – som isolering, og lige nu overvejer den britiske regering helt at forbyde brugen af PIR i etageejendomme.

PIR, andre skumplastermaterialer, kunststoffer og komposit-materialer er blot nogle af de mange nye byggematerialer, der er kommet på markedet de seneste årtier, og har gjort kunsten at forebygge brande meget mere kompleks – og en af de mest eftertragtede ekspertiser inden for ingeniørfaget.

På DTU har man haft uddannelsen Master i Brandsikkerhed på programmet siden 1999, og studieleder Lars Schiøtt Sørensen kan tydeligt mærke, at der er efterspørgsel på ingeniører med viden om brandsikkerhed.

”Vores kandidater er meget eftertragtede. Mange af de rådgivende ingeniørfirmaer som Niras, Rambøll, COWI og MOE har oprettet deciderede brandafdelinger de seneste par år. I dag er brand en linje for sig inden for ingeniørfaget. Så der er en stor efterspørgsel på brandingeniører. Og det er der mange årsager til,” fortæller Lars Schiøtt Sørensen.

”Det går helt utroligt hurtig med de nye materialer, der kommer på markedet. Vi kunne måske nok ønske os, at nogle af dem slet ikke eksisterede. Men så er det jo vores opgave som ingeniører at finde ud af, hvordan man håndterer dem på en fornuftig måde. Og der har vi en stor viden på DTU, som indgår i denne her uddannelse,” fortæller Lars Schiøtt Sørensen.

Nye løsninger

Men udviklingen giver i sagens natur ikke kun nye problemer. Der er også nye løsninger, og rent faktisk kan brandingeniøren både spare menneskeliv og penge, fordi man i dag kan lave meget præcise modeller for, hvor man får mest brandsikring for pengene. Og man kan indrette industri- og kontorbygninger mere smidigt uden generende brandvægge, fordi man nogle steder kan bruge brandgardiner, som kun kommer frem, hvis der opstår en brand.

”Lige nu er der en studerende, der skriver projektopgave om brandgardiner med vandtåge i stedet for branddøre. Det vil sige, at man sprayer vand lodret ned med meget stor kraft, hvis der opstår brand. Det er noget helt nyt, som er ret innovativt,” fortæller Lars Schiøtt Sørensen.

En anden ting, som har udviklet sig i løbet af de seneste år, er muligheden for at beregne modeller for, hvordan brande udvikler sig – også i meget komplicerede bygninger. De grundlæggende matematiske formler har eksisteret i mange år, men det er først med adgangen til store mængder regnekraft, at de modeller kan bruges praktisk.

”Det er ret avanceret matematik, og selv i dag kan det tage vores computerne flere dage at løse de her ligninger,” fortæller Lars Schiøtt Sørensen, der tilføjer, at brandmodellering indgår som et selvstændigt fag på uddannelsen.

Certificeret brandingeniør

Siden uddannelsen blev oprettet har omkring 100 ingeniører gennemført uddannelsen og kan derfor kalde sig ’master i brandsikkerhed’. Men som noget nyt kan man i fremtiden blive certificeret brandingeniør, hvis man kan dokumentere tilstrækkelige kompetencer og erhvervserfaring efter masteruddannelsen – en certificering, der vil blive vurderet af et særligt råd.
”Det er en blåstempling, at man fremover kan blive certificeret brandingeniør, som i fremtiden kommer til at stå for teknisk byggesagsbehandling. Og det viser også, at der er stor interesse for det her felt i hele branchen,” slutter Lars Schiøtt Sørensen.