Sponsoreret indhold fra

Efteruddannelse 2.0 – klog på kunstig intelligens

<div class="sharethis-inline-share-buttons"></div>

Hvad er det næste store inden for computer science? DTU forsøger at klæde ingeniører og beslutningstagere på til at kunne skelne mellem hype og realiteter

Men skal ikke lede langt for at finde skråsikre meninger om kunstig intelligens og andre tendenser inden for IT. Men hvis man leder efter viden, praktisk erfaring og teoretisk forståelse for udviklingen, er DTU Compute et godt sted at starte.

Instituttet, der er Danmark største miljø for matematik og computer science, har de seneste år udbygget deres kursustilbud, så det favner både bredere og dybere. Det er her ingeniører og andre teknikere kan blive opdateret på den seneste viden inden for deres fag. Men det er også en efteruddannelse, der appellerer til folk, der ikke nødvendigvis har en ingeniør- eller en anden teknisk baggrund.

Det er eksempelvis et to dages-kursus om kunstig intelligens, der bliver afviklet i november 2018. Formålet er, at give kursusdeltagerne en fornemmelse af, hvad der ligger i begreber som kunstig intelligens, deep learning, neurale netværk, machine learning og cognitive computing. Men det er også reality check på, hvad der reelt sker på området lige nu.

Vilde idéer og realiteter

”Folk har helt vilde ideer om, hvad de kan bruge kunstig intelligens til, fordi det er så meget oppe i tiden. Og man får hurtigt indtryk af, at udviklingen går så hurtigt, at man ikke overlever, hvis man ikke er i fuld gang med kunstig intelligens. Det er jo rigtigt nok, at der sker meget. Men det sker sjældent på den måde, folk forestiller sig. På den måde tror jeg, at mange vil have glæde af at få et indblik i, hvad der er realiteter lige nu,” fortæller Thomas Bolander, der er lektor i kunstig intelligens på DTU Compute.

Han mener, at der er en pointe ved netop at tage kurset på DTU – selv om man i sagens natur ikke lærer at programmere eller træne neurale netværk på de to dages kursus.

”Der er rigtig mange, som er interesserede i kunstig intelligens lige nu. Erhvervsfolk, filosoffer og debattører. Men alle de her diskussioner om, hvad det betyder for samfundet, bliver lidt halvkvalte, hvis det handler om noget, som slet ikke er realistisk. Det er der, DTU bliver en vigtig spiller, fordi vi har et miljø, som er i front inden for kunstig intelligens. Vi dækker alle områder af kunstig intelligens og kommer lidt bredere,” forklarer Thomas Bolander, som ikke mindst har mærket en interesse fra erhvervslivet for at høre om DTU’s viden om emnet.

”Erhvervslivet har jo den praktiske erfaring med løsninger inden for kunstig intelligens. Det er også vigtigt. Men der mangler lidt bund i det, hvis man kun snakker om, hvilke konkrete løsninger, der lige nu er ude i virksomhederne. Man bliver også nødt at zoome lidt ud og se det hele i en større sammenhæng, og relatere det til hvor forskningen er på vej. Hvad er forskelle og ligheder mellem de forskellige løsninger og teknikker? Hvor meget er egentlig nyt? Det er vigtigt at have styr på for at kunne forstå, hvad det næste store gennembrud bliver,” siger Thomas Bolander.

Flere kurser på vej

Kurset i kunstig intelligens er blot et af de kurser, der bliver afviklet på DTU Compute over efteråret 2018 og foråret 2019. Lige nu er der åbent for tilmeldinger til kurser inden for deep learning, data analytics og machine learning. Der er flere kurser på vej i foråret 2019.

”Vi har eksempelvis også kurser med en generel introduktion til programmering på vej. Det er korte kurser, hvor man får et overblik over, hvad de forskellige programmeringssprog kan. Så man lærer ikke at programmere på to dage. Men man bliver i stand til at træffe et kvalificeret valg, inden man fordyber sig i programmering,” siger Line Katrine Harder Clemmensen, der er lektor på DTU med ansvar for efteruddannelse.

Master i cybersikkerhed

Som nævnt kommer mange kurser på DTU Compute til at henvende sig til et publikum, der ikke nødvendigvis er ingeniører. Men der vil naturligvis også være mere traditionelle efteruddannelser, der opfylder behov for ny og specialiseret viden. Eksempelvis forventer man at have en masteruddannelse i Cybersikkerhed klar i slutningen af 2019. En uddannelse, som er efterspurgt af erhvervslivet.

”Verden hænger ikke længere sådan sammen, at man går på DTU i fem år, og så har man lært det, man skal. Vi vil gerne tilbyde, at man kommer igen. For nogle kan det være over et par dage. For andre en uge, og nogen vil gå herfra med en mastergrad. Det vigtigste er, at vi har rigtig meget at tilbyde, som Danmarks største forskningsmiljø inden for computer science,” siger Line Katrine Harder Clemmensen.

Eksempler på kurser:
  • Artificial Intelligence
  • Data Analytics
  • Deep Learning
  • Machine Learning