Sponsoreret indhold fra

Regnvandsopsamling gavner både miljøet og pengepungen

Drikkevand er en dyrebar ressource, og derfor er regnvand et rigtig godt alternativ til drikkevandet, når der for eksempel skal vandes blomster, gøres rent eller skylles ud i toilettet. Den danske virksomhed Genvand Aps gør opsamling og genbrug af regnvand i den enkelte husstand nemt med løsninger, der spænder fra tønder til store regnvandsanlæg.

Genvand ApS blev stiftet i 2010 med udgangspunkt i at gøre det lettere for samfundet at tage vare på vores drikkevandsressourcer. 75 procent af jordens overflade er dækket af vand, men kun 3 promille af vandet kan bruges som drikkevand. Genbrug af regnvand er et godt alternativ til brugen af rent drikkevand på en lang række områder.

Søren Quist Rasmussen er direktør i Genvand Aps, der har eksisteret siden 2010.

»Vi mener, at regnvandsopsamling skal være nemt, og det er vores mål at sikre rent drikkevand til de kommende generationer,« siger han.

Derfor arbejder virksomheden altid med de bedste materialer og filtre for at opnå den mest effektive regnvandsopsamling og højest mulige kvalitet af regnvandet. Genvand Aps udarbejder både individuelle regnvandsløsninger til ethvert behov, men leverer også færdige løsninger, der spænder fra tønder på 300 liter til 100.000 liters regnvandsanlæg.

»Vores brede sortiment og professionelle løsninger sikrer, at alle vores kunder får mest muligt ud af deres regnvandsopsamling med størst muligt udbytte for miljøet og økonomien,« siger Søren Quist Rasmussen.

Opsamling af regnvand gør en forskel

Genvand Aps importerer og markedsfører anlæggene til indsamling og opbevaring af regnvand fra Tyskland, hvor man, ifølge Søren Quist Rasmussen, er langt bedre til at udnytte regnvand, end vi er i Danmark.

»De er væsentlig mere fremsynede, end vi er – både økonomisk og energimæssigt. I 35 år har de brugt den her teknologi, hvor man opsamler regnvand og bruger det som supplement til drikkevand – for eksempel til toiletskyl og tøjvask, hvor regnvand faktisk er bedre end drikkevand, fordi det ikke indeholder kalk,« siger han.

Fordi regnvandet er så rent, har det, ifølge ham, nogle fordele i forhold til vandet i hanen.

»Regnvand er rent vand, og rent vand er et opløsningsmiddel, og derfor kan man spare på sæbe og kemikalier. Når vi vasker gulv herhjemme, behøver vi for eksempel ikke bruge sæbe, for at gulvet bliver rent. Vi kan vaske vinduer og bil, uden at der kommer kalkpletter. Når vi vasker tøj, sparer vi omkring 50 procent af vores vaskepulver, og vi sparer alle kemikalier til at rense toiletter, fordi der ikke er kalk i vandet,« siger han.

Samtidig bliver rensningsanlæggene fri for at skulle sortere kemikalierne fra, hvilket, ifølge ham, kan øge kapaciteten betragteligt.

Spar på vand og hjælp miljøet

I dag arbejder Genvand Aps ihærdigt for at udbrede kendskabet til de mange muligheder og fordele, der er ved at genanvende regnvand i den enkelte husstand og som firma.

»Vi er meget aktive i forhold til at markedsføre vores anlæg og i forhold til at netværke – blandt andet gennem netværket ’Vand i byer’, der omfatter drikkevand, spildevand, havstigning – alt hvad der har med vand i byer at gøre,« siger Søren Quist Rasmussen.

Udfordringen med at få budskabet ud, er, ifølge ham, at forsyningsselskaberne i dag ikke ønsker et øget forbrug af regnvand.

»Forsyningsselskaberne har en interesse i at sælge vand. De skaber kun vækst ved at øge vandsalget, så det strider imod deres forretning og udvikling at spare på vandet. Når vi får en kunde, mister forsyningsselskabet en stor del af deres salg til kunden,« siger han.

På samme måde er langt de fleste danskere tilsluttet regnvandskloakken, der leder regnvandet ud i havet, selvom man med fordel kunne genbruge det eller lade det sive ned i jorden og supplere grundvandet.

»Der har længe været planer om at indføre en afgift på regnvand, der afleveres til offentlig kloak, derfor ønsket om at fastholde kundernes tilslutning til den offentlige regnvandskloak, hvor det er muligt,« siger han.

Forskning fra blandt andre Universiteit Utrecht i Holland viser, at overdreven oppumpning af grundvand, er en medvirkende faktor til det stigende havniveau.

»Vi står for en løsning, der rent miljømæssigt er nødvendig, hvis vi skal sikre rent drikkevand til vores efterkommere. Det er stort set alle enige i, derfor er det på tide, at man fra myndighedernes side stopper med at bremse denne udvikling,« siger han.

Genvand Aps er beliggende i Hasselager i Jylland, men står til rådighed i hele Danmark.