Sponsoreret indhold fra

Go’on kårer Årets Forening
– Vinderen kan se frem til 100.000 kr. til klubkassen.

<div class="sharethis-inline-share-buttons"></div>

Det danske benzinselskab Go’on udlover penge til 25 foreninger rundt i hele Danmark. Vinderen af Årets Forening kan se frem til hele 100.000 kr. til klubkassen.

En roklub for børn, en kampsportsforening eller noget helt tredje. Det danske benzinselskab Go’on har sat sig for at finde Danmarks bedste forening gennem konkurrencen ’Årets Forening’, hvor vinderen løber af med 100.000 kr.

”Vi er kendte for at have åbnet tankstationer i alle de områder, som andre benzinselskaber er flygtet fra, og de områder er ofte bundet sammen af nogle meget aktive foreninger. Derfor vil vi gerne være med til at understøtte foreningerne, så de kan blive endnu stærkere i lokalområdet,” forklarer Mick Kjær, administrerende direktør i Go’on, om baggrunden for konkurrencen.

På hjemmesiden støtdelokale.nu kan alle indstille en lokal forening, og det er også derfra, at man kan stemme på den forening, som man mener skal vinde konkurrencen. I alt er der pengepræmier til 20 foreninger og foruden den landsdækkende kåring, så kåres der også regionale vindere i Danmarks fem regioner.

”Ved at kåre regionale vindere sikrer vi en jævn fordeling over hele Danmark. Vi håber, at rigtig mange vil indstille deres forening eller projekt til konkurrencen. En sidegevinst i lokalområdet er, at der ved indstillingen kommer fokus på foreningen,” siger Mick Kjær.

Når afstemningen slutter, så bliver de 20 foreninger med den højeste score sendt ind til en jury, som vil afgøre, hvordan placeringerne skal fordeles.

”I juryen sidder repræsentanter fra det politiske liv, erhvervslivet, medieverdenen og selvfølgelig fra foreningslivet. Det er så deres opgave at blive enige om, hvem der fortjener at løbe med titlen som Årets Forening,” forklarer Mick Kjær.

Småt er også godt

Det er ikke nødvendigvis en fordel at være en kæmpestor forening med mange tusinde medlemmer, hvis man vil vinde prisen og de 100.000 kr. I afstemningen tager konkurrencen nemlig højde for, at antallet af medlemmer i foreningen bliver justeret i forhold til stemmerne, så det er fair for alle. På den måde er der mulighed for at få fordelt støtten langt rundt i det danske foreningsliv og ikke kun til de store idrætsgrene.

Sidste års vinder blev kampsportsforeningen Krav Maga Kolding.

”Krav Maga er en meget lille sportsgren i Danmark, men klubben i Kolding havde bare en helt fantastisk energi og et meget stærkt sammenhold mellem de frivillige instruktører og medlemmerne. En energi som juryen ikke kunne stå for,” understreger Mick Kjær.

Forrige år blev Klitmøller Spejderne kåret til Årets Forening. Det betød, at de grønblusede drenge og piger fik langt bedre forhold. Pengene betød at de kunne købe en masse lækkert nyt spejderudstyr, de kunne lave endnu flere og bedre aktiviteter, og så købte de også et nyt køkken til deres spejderhytte.

FAKTA:

Go’on hylder hvert år Årets Forening med 100.000 kr. samt præmier til nr. 2-20.
Go’on er et danskejet brændstofselskab, som driver 140 tankstationer i Danmark
Go’on er en aktiv spiller i de lokalsamfund, hvor de har tankstationer