Hurtige forbindelser bringer land og by sammen
Fiberforbindelse hægter nordjysk virksomhed på resten af verden. En stabil og hurtig fiberforbindelse har skudt Fransgård Maskinfabrik sikkert ind i fremtiden og gjort fabrikken, der sælger redskaber til skov- og landbrug over hele verden, konkurrencedygtig under corona.
Det var noget op ad bakke for Jørgen Fransgård, da han for år tilbage begyndte at spekulere på, om det ikke var muligt at erstatte sit skrattende modem og en hundedyr parabol med en hurtigere og mere stabil internetforbindelse.
”Når man eksporterer 90 pct. af sin omsætning til selv de fjerneste dele af verden, er det fuldstændig afgørende at kunne sende f.eks. billeder, brochurer, håndbøger og videoer til hele kloden. Var parabolen nede, kunne det tage mig 10-12 minutter bare at sende ét lille billede over modemmet,” husker medejer Jørgen Fransgård, der i 1983 kom til maskinfabrikken i Fredbjerg, som ligger 6 kilometer uden for nærmeste by, Farsø, i Vesthimmerlands Kommune.
Norlys' fibernet
- Norlys ejer Danmarks største fibernet
- Norlys’ fibernet dækker en stor del af Jylland
- Årlig investering i fibernettet er på 900 mio. kr.
- 640.000 husstande og virksomheder har adgang til Norlys’ fibernet
- Norlys etablerer fibernet på 50.000 adresser om året frem til 2023
- Norlys’ fibernet er åbent for eksterne udbydere af internet og TV
52 år i Fredbjerg
Derfor satte han sig for at få fibernet til byen – en ambition, der blev indledt med en travetur med en repræsentant fra Norlys.
”Han kunne godt se, at vi ligger noget uden for det nærmeste sted, men mod en lidt forhøjet abonnementspris og under den forudsætning, at nogle af de 15 andre husstande i Fredbjerg ville være med, så ville Norlys gerne grave 6 kilometer fiberkabel ned oppe fra Farsø og trække det herud,” fortæller Jørgen Fransgård, hvis onkel grundlagde virksomheden, som i 52 år har levet af at producere redskaber og maskiner til især skov- og landbrug.
Bred opbakning til fiber
Fra fabrikken i Fredbjerg produceres alverdens maskiner, som alle er beregnet til at blive spændt bag på en traktor. Det kan f.eks. være et skovspil, som man kan påmontere en traktor, så det bliver muligt at trække fældede træstammer ud fra ufarbare bjergegne i Sydamerika. Eller en græsmaskine, der passer til græsslåning i de schweiziske bjerge.
”Vi skærer, bukker, svejser, maler, monterer og emballerer selv alle produkter, så vi er sikre på, at varen når sikkert frem til kunderne, uanset hvor i verden de befinder sig,” siger Jørgen Fransgård.
Kort efter traveturen blev der holdt et infomøde, hvor samtlige husstande støttede op om planerne for den nye fiberforbindelse, og derfra var der ikke langt til at få gravet render og skudt kabler ind, så Jørgen Fransgård og de andre i Fredbjerg de sidste to år har kunne glæde sig over en hurtig og stabil internetforbindelse.
Norlys - investeringer for fremtiden
- Vi investerer hvert år ca. 700 millioner kroner i elnettet.
- I 2017-2019 har vi investeret 143,3 mio. kr. i tilslutning af grøn produceret strøm fra vind og sol svarende til 241 MW.
- Vi forventer i de kommende år at investere yderligere 150-200 mio. kr. årligt i tilslutning af grøn produceret strøm. Det svarer til 250 MW tilsluttet i vores elnet årligt.
Brænder for højhastighedsbredbånd
At have mulighed for at drive sin virksomhed samt deltage i foreningslivet og på landets uddannelser – også uden for de store byer i Danmark – er helt afgørende for Norlys, som arbejder for et mere digitalt Danmark. Alene i år har den forbrugerejede energi- og telekoncern rullet fiber ud til 50.000 nye adresser, og målsætningen er, at alle andelshavere både i by og på land har adgang til højhastighedsbredbånd inden 2023.
”Det er hjerteblod for os at sikre, at det ikke er ens postnummer, som afgør, om man kan afholde online-møder, passe sin virksomhed eller deltage i skolearbejde. Adgang til højhastighedsbredbånd er med til at sikre den balance, der skal være i et land som Danmark, hvor vi er bundet sammen på kryds og tværs,” siger Torben Poulsen, direktør for Norlys Tele, som sørger for, at der bliver rullet fiber ud i Danmark.
”Højhastighedsbredbånd er en lige så uundværlig og vigtig del af infrastrukturen som el, vand og varme, hvilket især er blevet tydeligt det seneste år med corona. Her har vi for alvor set, hvor afgørende det er fortsat at have adgang til resten af samfundet og verden, når landene fysik lukker ned,” tilføjer han.
Fremtidssikring af virksomheden
Sådan har det også været hos Jørgen Fransgård, der under corona-restriktionerne har måtte blive hjemme fra planlagte kongresser i bl.a. Florida, hvor han plejer at møde kunderne.
”I stedet er det blevet til mange zoom-møder, som fungerer rigtig fint, nu hvor vi kan trække det. Så det har været en enorm lettelse stadig at kunne holde kundekontakten – både siden marts, hvor alt lukkede ned, men også på det seneste, hvor vi i Vesthimmerlands Kommune har været helt buret inde,” siger Jørgen Fransgård, der er allermest glad for, at fiberforbindelsen har været med til at fremtidssikre virksomhedens beliggenhed i Fredbjerg.
”For at folk skal have lyst til at bo her, er det vigtigt at være forbundet til omverdenen, og her kan fiberforbindelsen være med til at sikre arbejdskraft fremover. Vi kunne også godt være lidt flere medarbejdere, men det kræver, at vi udvikler nye og spændende produkter ude hos kunderne. Og det kan ikke gøres uden f.eks. at sende masser af billeder frem og tilbage,” siger Jørgen Fransgård, der efterhånden også får serviceret flere og flere af sine maskiner over nettet fra en leverandør et helt andet sted i verden.
”Det kommer der mere og mere af, og derfor kan man som stor eksportvirksomhed simpelthen ikke klare sig længere uden en hurtig og stabil fiberforbindelse,” siger han.
Norlys – Bringer Danmark sammen gennem…
Elmålere
60kV-stationer (store)
Luftledning
10kV-stationer (mindre)
Elkabel
kabelskabe
Elmålere
60kV-stationer (store)
Luftledning
10kV-stationer (mindre)
Elkabel
kabelskabe
Design / kodning: Martin Samsing