Sponsoreret indhold fra

<div class="imgtxt2" id="imgtxt2"><!-- [et_pb_line_break_holder] --><p><!-- [et_pb_line_break_holder] --> På Baumzipfelweg går besøgende hele 30 meter over jorden med en smuk udsigt udover Saalbach Hinterglemms spektakulære natur.<!-- [et_pb_line_break_holder] --></p><!-- [et_pb_line_break_holder] --></div>

Her kan du gå mellem trætoppe 30 meter over jorden

<div class="sharethis-inline-share-buttons"></div>

Nyd udsigten over vild, sneklædt natur fra trætoppene i Saalbach Hinterglemm, der ligger midt i de østrigske alper. Baumzipfelweg er Europas højeste trætop-sti med en rute, der begynder for enden af en 200 meter lang hængebro i 42 meters højde.

I SalzburgerLand, nærmere præcist i området Saalbach Hinterglemm, tårner en enorm trækonstruktion op, og udgør med sine 30 meter Europas højeste trætop-sti. Den to kilometer lange rute består af gangbroer udført i holdbart lærketræ, hvorfra besøgende bliver ført over enge, bjergfelter og skove af en nisseguide. Ja, du læste rigtigt. En munter guide iført grøn nissehue sørger for, at gæsterne på Baumzipfelweg får en sikker og underholdende tur.

”De besøgende kan se frem til at blive ledt gennem det smukke, østrigske alpelandskab af en nisse. Turen på Baumzipfelweg byder undervejs på læringsstationer og sjove opgaver for store og små,” fortæller Reinhold Bauböck, der er leder af Baumzipfelweg.

Ligesom nisserne, får børn, der besøger stien, en grøn nissehue på.

”Det er mest af alt en sjov gimmick, der ofte fører spørgsmål med sig og gør turen for børnene endnu bedre. For eksempel siger vi, at vi har nissehue på, fordi 9 ud af 10 dyr er mere trygge ved mennesker med grønne nissehuer. Det er jo noget pjat, men børnene synes det er sjovt,” fortæller Reinhold Bauböck.

Store og små gæster kan i løbet af turen på Baumzipfelweg løse sjove og lærerige opgaver og derefter tage ud og stå på ski i Saalbach Hinterglemm.

Undervejs på turen krydser man den 200-meter lange hængebro ”The Golden Gate Bridge” i 42 meters højde. Mens man går over Saalbach-floden, kan man nyde en uspoleret udsigt over Saalbach Hinterglemm-dalen. Ifølge Reinhold Bauböck kommer gæsterne netop for kombinationen af fede oplevelser og flot natur, men går hjem med så meget mere.

”De kan forvente en fuldstændig spektakulær udsigt, en hel masse sjov og vigtigst af alt en stor bunke dejlige minder. Mange udnytter endda den romantiske udsigt til at fri til deres kæreste,” siger Reinhold Bauböck.

Det højtragende stisystem er åbent hele året, og både børn og voksne uanset fysisk form kan besøge trætoppene. Om vinteren skal man enten gå op til toppen, eller man kan tage en smuk tur op med en hestetrukken slæde.

Skicircus er det største skiområde i SalzburgerLand og byder på masser af sjov og eventyr til skiløbere og snowboardere i alle aldre og på alle niveauer.

Er man over 130 centimeter høj og har lyst til at toppe gåturen med et adrenalin-kick, kan man prøve kræfter med High Ropes Parken, der ligger lige ved siden af Baumzipfelweg. Parken er den største af sin slags, og her klares turen over dale og broer ved at klatre og svæve. Under turen er man fastspændt via en wire, men fornemmelsen af frit fald giver stadig et sus i maven, der matcher den betagende udsigt ud over Saalbach Hinterglemm. Regionen er en del af skidestinationen Skicircus Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbruun, hvis navn er næsten ligeså udfordrende som at krydse en flod via en wire.

Skicircus er et af de største sammenhængende skiområde – ikke bare i SalzburgerLand – men i hele Østrig. Her findes pister til et hvert niveau og alle stilarter.

Om Skicircus Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn

Det populære skiområde tæller 270 kilometer pister af så høj international klasse, at flere verdensmesterskaber i alpint skiløb og Freeride World Tour har valgt destinationen som vært. Området er desuden kendt for et gigantisk udvalg af aktiviteter for vintersportsentusiaster i alle aldre og på alle niveauer – blandt andet langrend, sneskovandring, skøjteløb, kanekørsel og ikke mindst freeride. Med 70 liftanlæg, mere end 60 hyggelige skihytter, snowparks, freeride parks, pister med projektørlys og kælkebaner er regionen et af de mest afvekslende skiområder i Østrig. Med sin placering tæt på den tyske grænse er regionen desuden en oplagt kør-selv-destination for skiglade danskere.