Sponsoreret indhold fra

<div class="imgtxt" id="imgtxt"><!-- [et_pb_line_break_holder] --><p><!-- [et_pb_line_break_holder] -->Ravjagt på stranden i Mecklenburg-Vorpommern © TMV Roth, Timo<!-- [et_pb_line_break_holder] --></p><!-- [et_pb_line_break_holder] --></div>

Efterårsferie med hele familien i Mecklenburg Vorpommern

<div class="sharethis-inline-share-buttons"></div>

En ferie mellem Østersøen og det Mecklenburgske søland er en oplevelse for alle, uanset alder. Der er kun få kilometer mellem en skattejagt efter rav, vandaktiviteter og at iagttage dyr i naturen i Mecklenburg-Vorpommern. Udforsk selv hvilket eventyr, der ligger og venter på dig og din familie her til efteråret!

<iframe width="1026" height="577" src="https://www.youtube.com/embed/xjGrli2OoIc" frameborder="0" allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen></iframe><!-- [et_pb_line_break_holder] -->

Aktiviteter i det fri

I Mecklenburg-Vorpommern kan du nemt planlægge udflugter på egen hånd. For eksempel kan du udforske landskabet med kano/kajak, sejlbåd, husbåd eller tømmerflåde – helt uden sejlerkort.

Efterårferie med kano © TMV Roth, Timo

Vil du hellere holde fast grund under fødderne, er der masser af vandre- og cykelruter, som bare venter på dig. Det er både sjovt og afslappende at bevæge sig fra sø til sø mellem træerne. Sådan kan du på bedste vis opleve bævere, havørne, isfugle og hejrer helt tæt på. Et særligt højdepunkt er tranetrækket i efteråret. Du får en særligt god udsigt til fuglene på markerede udkigssteder. I informationskontoret i Groß Mohrdorf kan du få flere tips til hvordan du bedst muligt kan opleve Tranerne.

Familiecykeltur i Mecklenburg-Vorpoemmern © TMV Roth, Timo

Klatreparker byder på en blanding af natur, sport og adrenalinkick. Bärenwald Müritz med vilde bjørne, Elefantenhof Platschow, dyreparken Wildpark MV samt den største oplevelses-zoo langs den tyske Østersøkyst giver dig et spændende og varieret program og mange overraskende oplevelser. Der tilbydes endda vandreture med ulve!

Indendørsaktiviteter

Lover vejrudsigten dårligt vejr, er der ingen grund til at gå i panik, for der er også plads til eventyr i Mecklenburg-Vorpommern på våde gråvejrsdage. For eksempel på de kæmpe klatrestativer, rutsjebaner, trampoliner, klatrevægge, piratøer og mini-gokarts på indendørs legepladser. Europas største indendørs sne- og legeland, Alpincenter Hamburg-Wittenburg, tilbyder ligeledes en bred palette af sjove indendørsaktiviteter. I ’visdommens verden’ kan du løse drilske gåder og afprøve spændende eksperimenter. I Stralsund ligger havmuseet med masser af interaktive aktiviteter og havdyr fra både lokale og eksotiske steder
Er du ikke bange for en tur i vandet, selv om vinteren, kan du også tage en tur i badelandene Wonnemar Wismar, Müritz Therme eller Aqua Dom Graal-Müritz. Nogle af dem har endda salte havvandsbassiner.

Badeland © Van der Valk Resort Linstow

Bondegårdsferie

Denne type ferie giver den perfekte afveksling for mange bybørn. På Mecklenburg-Vorpommerns bonde- og hestegårde bliver æggene stadig hentet personligt og køkkenet er ofte baseret på lokale produkter. Børnene kan bl.a. få lov at hjælpe til ved marmeladefremstillingen og på den måde få en helt særlig souvenir med hjem fra efterårsferien. Frilandsmuseet Klockenhagen, oplevelses-bondegården Kliewe og AGRONEUM Alt Schwerin er gode eksempler på feriesteder med dette tema. I din research kan du også holde udkig efter kvalitetsstemplet ’Familienurlaub MV-Geprüfte Qualität’, der markerer de mest familievenlige gårde og overnatningssteder i Mecklenburg-Vorpommern.