Det er livsbekræftende at kunne høre alt igen

Høretab er noget, der kommer snigende, og derfor lægger man sjældent selv mærke til det. For et høretab behøver ikke betyde, at man slet ikke kan høre; det kan også være, at lydene bliver anderledes og nuancerne i lydene forsvinder. Ofte finder man først ud af, hvor lidt eller anderledes lydene har været, når man får sin hørelse igen med et høreapparat.

»Jeg lagde ikke mærke til nogen verdens ting. Bortset fra når vi var mange samlet, og alle snakkede i munden på hinanden. Så var det svært at følge med. Men i det daglige gik det fint, for herhjemme er jeg bare mig selv. Og det her problem med at skrue højere og højere op for fjernsynet, havde jeg ikke. For det viste sig, at det var de høje toner, jeg ikke kunne høre.«

Ikke alle høreapparater passer til alle

At finde det rette høreapparat er ikke noget, alle kan forvente at finde i første forsøg. Faktisk havde Hanna for nogle år siden prøvet nogle andre høreapparater, men uden held, fordi hun ikke fik den rette vejledning.

»Jeg har tidligere været ved to andre hørespecialister, men jeg havde ikke den rigtige mavefornemmelse med det, ligesom jeg heller ikke selv syntes, at jeg egentlig havde brug for det. Selvom jeg jo nok havde det på det tidspunkt.«

På hendes daglige gåture så hun en dag en reklame for VelLyd, og da hun senere så den i ugeavisen tog hun sig sammen og ringede til dem.

»Jeg havde lige været på besøg hos familien på Sjælland, som sagde til mig, at jeg var ved at blive døv. Så da jeg så annoncen igen, ringede jeg til dem og fik en tid få dage efter.«

Det første Hanna sagde til Keld Stenbak fra VelLyd var, at hun ville have et af den slags høreapparater, der går ind i øret, så man ikke ser det. Keld var lydhør og fik lavet aftryk, og Hanna fik det på prøve:

»Det var det værste! Jeg kunne høre, når jeg trak vejret, og når jeg spiste. Det var slet ikke mig alligevel. Men Keld var så flink, at han lyttede til mig, selvom han nok godt vidste, at det ikke skulle være sådan et apparat. Men han gav mig lov til selv at afprøve det. Og det var også først efter to forsøg, at vi fandt frem til dem, jeg har nu,« fortæller hun, og tilføjer, at det i øvrigt var dem, hun fra start af havde besluttet sig for, hun bestemt ikke ville have.

Lige så meget, som det handler om det rigtige høreapparat, så har det for Hanna også handlet meget om at finde en hørespecialist, der virkelig lyttede til det hun fortalte.

»Der er virkelig ro og fred hos VelLyd, og Keld er så imødekommende og tålmodig. Der er ikke noget med at haste tingene igennem. Han lytter virkelig, og forstår, når man siger noget.«

I de første to måneder med det nye høreapparat besøgte Hanna VelLyd og Keld næsten ugentligt.

»Der var det ene og det andet, men jeg var altid velkommen, og han hjalp med det hele! Vi har været igennem meget, Keld og jeg. Jeg beundrer ham virkelig, at han ikke er blevet træt af mig,« ler hun.

Lydene fra fjernsynet er nu de rigtige

Hanna fortalte ikke sin familie, at hun havde fået høreapparat. Så da hun næste gang var på besøg hos dem på Sjælland, var det en overraskelse for hendes datter og søster.

»Vi sad og snakkede, og pludselig udbrød min datter: “Jamen, mor! Du har jo fået høreapparat!”, fordi jeg pludselig kunne høre det hele.«

Og nu hvor hun har fået det helt rigtige høreapparat, så kan hun jo godt høre, at hørelsen ikke var helt god før. Nu kan hun høre alle lydene – også i fjernsynet.

»Jeg var inde og læse om mine nye høreapparater, og så at man selv kunne justere lydstyrken på dem. Så det prøvede jeg, men uden held, så jeg var nødt til at tage forbi Keld igen. Men nu kan jeg selv justere dem, og det er helt vidunderligt, når man er fjernsynsnarkoman, at man selv kan justere styrken.«

Hannas liv har bestemt ændret sig, efter hun mødte Keld og fik de rigtige høreapparater:

»Det er meget livsbekræftende at høre alt igen. Derfor er det også det første jeg gør om morgenen, at tage de høreapparater i ørene. Og det sidste jeg husker at gøre om aftenen. Hvis jeg altså husker at tage dem ud.«