Tyskerne er klar til at holde ferie i Danmark
I feriehus i Danmark: En guide til oplevelser
5 gode klargøringstips til udlejningssæsonen
Regler for sommerhusudlejning: Så enkelt er det
Uudnyttet turismepotentiale på over 1,1 mia. kroner
Lej et sommerhus og oplev Danmark
Sommerhusejer:
Det er en kæmpe fordel for os at leje sommerhuset ud
Flere og flere feriehusejere lejer deres sommerhus ud, når de ikke selv benytter det. Ved at samarbejde med et udlejningsbureau kan man som lejer opnå flere fordele og samtidig slippe for tidskrævende forpligtigelser.
Det danske land rummer omkring 200.000 sommerhuse, og en stigende andel af dem står til rådighed for udlejning flere uger i løbet af et år. I den forbindelse vælger mange ejere at samarbejde med et udlejningsbureau, som kan gøre processen let og bekvem. Det gælder blandt andet for turistchef hos Business Esbjerg Pia de Place, som i flere år har udlejet familiens sommerhus på Fanø:
– Det er en kæmpe fordel for os at samarbejde med et udlejningsbureau. Bureauet sørger for professionel håndtering af både markedsføring, kundeservice og alt det praktiske i forbindelse med udlejning, og vi skal derfor aldrig bekymre os om noget, siger Pia de Place og uddyber:
– Bureauet passer på vores sommerhus, som var det deres eget. Hvis de opdager, at der mangler en grydeske i køkkenskuffen, fikser de det. Og hvis der skulle ske større uheld som vandskader eller indbrud, rykker de også ud. Det er kærkomment for os, som har en meget travl hverdag og samtidig har fast bopæl et stykke fra vores sommerhus.
Den danske feriehusudlejning varetages i dag af et mindre antal store udlejningsbureauer med feriehuse over hele landet, regionale og lokale udlejningsbureauer samt en del af landets turistbureauer.

Lejeindtægter finansierer vedligehold
Som sommerhusejer er det de seneste år er blevet gradvist mere attraktivt at udleje sommerhuset. I 2018 blev bundfradraget nemlig fordoblet, således de første 40.000 kr. i lejeindtægter var skattefrie for sommerhusejerne, og i år er bundfradraget blevet hævet yderligere til 41.800 kr. Men faktisk er det netop blevet endnu mere attraktivt at udleje sit hus i 2020, idet regeringens netop vedtagne Sommerpakke indeholder en midlertidig forhøjelse af bundfradraget i indkomståret 2020 fra 41.800 kr. til 60.000 kr. med det formål at skabe mere aktivitet i sommerhusområderne. Det betyder, at sommerhusejere nu kan tjene 60.000 kroner skattefrit i 2020 ved at leje sommerhuset ud gennem et bureau.
For Pia de Place og hendes mand var de økonomiske fordele ikke afgørende for købet af sommerhuset på Fanø. Parret fokuserede i første omgang på, at økonomien skulle kunne løbe rundt, men med tiden er lejeindtægterne blevet et glædeligt tilskud, som betyder, at de kan forny sommerhuset løbende.
– Ved at leje vores sommerhus ud gennem et bureau har vi fået en stor økonomisk fordel, som vi faktisk ikke var opmærksomme på, da vi investerede i sommerhuset. Lejeindtægterne betyder nemlig, at vores økonomi løber fint rundt samtidig med, at vi løbende kan forny og vedligeholde huset. Senest har vi for eksempel bygget en ekstra terrasse til sommerhuset, som vi udelukkende har finansieret med vores lejeindtægter, forklarer Pia de Place.
Bundfradraget ved privat udlejning begrænser sig til 11.500 kr.
Bruger sommerhuset selv
Sommerhusferie i Danmark er de seneste år blevet så populært, at efterspørgslen flere steder overstiger udbuddet af feriehuse – særligt i højsæsonen. Det betyder dog ikke, at man som ejer er forpligtet til at leje huset ud hele sommersæsonen, hvis man stiller det til rådighed for udlejningsmarkedet. Det kan nemlig sagtens lade sig gøre at benytte huset selv.
– Selvom vi udlejer vores sommerhus, er det primært for vores egen skyld, vi har investeret i det. Derfor bruger vi ofte huset selv, og det kan sagtens lade sig gøre – også i højsæsonen og ved alle højtider. Hvis vi vil være helt sikre på at kunne bruge huset i nogle bestemte uger, skal vi blot informere udlejningsbureauet i god tid, så de kan ejerspærre ugerne i systemet, siger Pia de Place og slutter:
– Derudover har vi ændret vores skiftedag fra lørdag til fredag, så vi kan få endnu mere glæde af huset selv. På den måde kan vi nemlig rykke ind i sommerhuset hen over weekenden, hvis det ikke er lejet ud i den efterfølgende uge. Vi skal blot være ude af huset igen mandag morgen, så bureauet har god tid til at få gjort rent, inden det bliver fredag igen.
Skal man ikke selv bruge sommerhuset, er der i sommerperioden fra den 1. april til den 30. september ingen begrænsninger på, hvor mange uger man må leje huset ud. I perioden fra den 1. oktober til den 31. marts må sommerhuset dog kun udlejes i sammenlagt 13 uger.
Design / kodning: Martin Samsing