Sponsoreret indhold fra

Få et fagligt løft i el-teknik

Hvordan giver man karrieren et spark fremad uden at skulle starte helt forfra på skolebænken? En håndfuld nysgerrige elektrikere, el-installatører og maskinmestre bliver her til efteråret færdige fra Diplomuddannelsen i Stærkstrømsteknologi.

Vi skal blive klogere gennem hele livet, men hvis man har været på arbejdsmarkedet i mange år, er det sjældent lykken at sætte sig på skolebænken og starte forfra.

Ikke mindst mange elektrikere, el-installatører og maskinmestre har gennem årene arbejdet sig ind på ingeniørernes jagtmarker. Men før eller siden møder de nogle faglige begrænsninger i forhold til matematik og det teoretiske fundament, ingeniørerne har. Så opstår behovet for en opgradering – uden at man nødvendigvis skal starte forfra med et ingeniørstudie.

Det var baggrunden for, at DTU i 2016 oprettede Diplomuddannelsen for Stærkstrømsteknologi, ikke mindst, da den var blevet efterspurgt af virksomhederne.

”Uddannelsen er blevet efterspurgt af flere virksomheder i markedet. Der har simpelthen været et tomrum, hvor medarbejdere med mange års erfaring som elektriker, elinstallatør eller maskinmester havde behov for noget faglig opkvalificering – men ikke havde lyst til at starte forfra og læse til ingeniør,” siger lektor Rasmus Post, studieleder på DTU Diplom.

Uddannelsen retter sig bl.a. mod elinstallatører, IT-teknologer, automationsteknologer og maskinmestre med minimum to års relevant erhvervserfaring. Gennem aftenundervisning, selvstudie, projektarbejde og opgaver opnås 60 ECTS-point over et par år. De obligatoriske fag omfatter højspændingsanlæg og elektriske installationer, elektriske maskiner og drives samt effektoverføringssystemer. Hertil kommer en række tilvalgsfag.

Gode karrieremuligheder i store virksomheder

Det er ikke mindst på matematikken og den mere teoretiske del af stærkstrøm, hvor medarbejderne kan få en faglig opgradering. En meget stor del af de studerende kommer fra ingeniørvirksomheder som Rambøll, COWI og ELTEL.

”Udgangspunktet er, at man har lyst til at lave noget mere spændende og gå lidt mere til kanten. Man får en bedre forståelse for, hvorfor vores modeller kommer til de resultater, de gør. Man får en mere grundlæggende forståelse for, hvordan beregning af vekselstrøm fungerer,” siger Rasmus Post, der medgiver, at matematikken giver mange udfordringer – men også åbner nogle døre.

”Det er ikke mindst matematikken, der gør, at en samlet diplomuddannelse giver et bedre resultat end at supplere med enkelte fag. De mest interessante kurser bygger oven på noget, man har haft tidligere. Så det kan det være svært at komme ind sidelæns og følge med. Hvis du eksempelvis har læst elinstallatør, så er der ikke et krav om matematik på A-niveau. Og hvis man prøver at følge et fag, hvor forudsætningen er matematik på A-niveau, men ikke har det, er det dømt til at mislykkes,” siger Rasmus Post, der her i efteråret har de første elever til at arbejde med deres afgangsprojekt, der er færdige om et par måneder.

Fra de studerende er der kommet mange positive tilbagemeldinger – dog ikke så positive, at det må siges at have været for let.

”Jeg plejer at sige, at hvis de ikke er lidt frustrerede, så er det fordi, det har været for nemt. Det virker som om, at de har været frustrerede på et passende niveau,” slutter Rasmus Post.

Fakta om uddannelsen:

Hvor lang tid tager det?: Uddannelsen er normeret til et studenterårsværk (60 ECTS-point) og skal være gennemført inden for 6 år.

Hvad kræver det: Adgangsgivende uddannelse minimum på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse, samt to års erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Alternativt kan der tages en realkompetencevurdering.

Hvad lærer man: Der er fire obligatoriske moduler, samt en række valgfri moduler.

De obligatoriske er:

  • Effektoverføringssystemer
  • Elektriske maskiner og Drives
  • Højspændingsanlæg og Elektriske installationer
  • Videnskabsteori og videnskabelig metode

Uddannelsen afsluttet med en brandteknisk projektopgave

Læs mere om uddannelsen HER!

Det siger de om uddannelse.

”Det var pudsigt, at uddannelsen lige dukkede op på nettet. Jeg er oprindeligt uddannet elektriker, men siden videreuddannet til energiteknolog. Jeg tager uddannelsen for at bygge el-/ingeniørfaglige kvalifikationer ovenpå. Hvis jeg havde haft overskud, ville jeg nok have taget en ingeniøruddannelse dengang jeg var ung. Kurserne er udfordrende, men det er en positiv oplevelse at tage dem.”
Martin Poulsen, Projektleder, COWI

”Jeg fandt kurset ’Højspændingsanlæg og Elektriske installationer’ på LinkedIn. Jeg er uddannet El-installatør, og arbejder til daglig med højspændingsanlæg, fejlfinding på transformerstationer, udskiftning af relæer mv., så uddannelsen er meget relevant, desuden indvilligede min arbejdsgiver i at betale for kurset.”
Scott Jesse, Konsulent, Eltel